Hade vi en konungars konung
Begrebet "kongernes konge" kendes i mange kulturer, jf. f.eks. persernes titel "Shaonano Shao" (kongernes konge), der også findes på bactriansk i Kushan Riget i tidsrummet ca. 31-125 e.Kr. Titlen er derfor en meget gammel indoeuropæisk titulering tilstået en konge der hersker over landskaber med flere underkonger.
I urnordisk forståelse kendes begrebet også.
Først er det vigtig at forstå at titlen "konge" i urnordisk retsforståelse oprindeligt kun tilstås en hersker hvis folk har arvelig odelsjord. Det ser ud til også at gælde for Vandalerne, Hunnerne og Langobarderne.
Vi kender alle til titlen fra de nye små kongeriger i Britannien, som vi skaber over et tidsrum på 50 år fra ca. år 450 til 497 e.Kr. Disse nye landskaber vælger en øverste leder der bærer titlen "Bretwalda" (vælder af Britannien). Selve titlen ”Bretwalda” nævnes i Angel-saksiske Krønike for år 827 e.Kr. og giver samtidigt kongenavnet på den 8. Bretwalda. De tidligere syv konger med denne titel gengives fra Bede’s ”Historia Ecclesiastica Gentis Anglorum” (Bog II:V) fra ca. år 731 e.Kr.
Bretwalda i de nye kongeriger:
Ælle/Elli (d. 514) - fra Sussex
Ceawlin/Celin (d. 592) – fra Wessex
Æðelberht/Ethelbert (d. 616) – fra Kent
(H)rædwald/Redwald (d. 625) – East Anglia (Wuffinga-ætten)
Edwin (d. 632/3) – Northumbria
Oswald (d. 641/2) – Northumbria
Oswiu/Oswy (Oswald's broder) (d. 670) – Northumbria
Ecgberht (d.839) – Wessex
Der ser ikke ud til at have været nogen indbyrdes aftale om at skiftes til at være Bretwalda, og dette afgjordes derfor alene på den enkelte konge og befolkningens styrke, økonomisk og militært. Derfor giver Bretwalda kongerne en god rettesnor til hvorledes magtfordelingen var i tidsrummet. Samtidigt kan vi se at mange ætter var samlet under en vælder, Bretwalda. Da vi også kender samtidens lovkoder og kan se disse har et fælles ophav, må vi kunne slutte at styreformen i Britannien er bragt med fra de landskaber der senere bliver til Danmark. Bretwalda systemet i England afspejler derfor nøjagtigt den oprindelige nationalstat i Skandinavien.
Den oprindelige titel, hvorfra Bretwalda er udviklet, er "Hariwalda" (hærvælder) - vælder af hæren. Denne person har ledelsen af samtlige Herat (herred), der betegner 120 krigsførende mænd.
Vi har et eksempel på brugen af ”Hariwalda” i den tidligste longobardiske lovkode, der kendes som ”Edictum Rothari” (Edictus Rothari, Edictum Rotharis, Edictus Langobardorum) og udstedes af Kong Rothari år 643 e.Kr. Loven blev vedtaget af longobardernes thing, kaldet ”gairethinx” (spyd (hær) + thing). I Prologen’s kongeliste forekommer denne konge af Longobarderne:
”Sextusdecimus Hariwald, ex genere caupus”
eller
”16. Hariwald, fra Herre byrd”
Under en "Hariwalda" var titlen "Folcwalda" (folkevælder), der er titlen givet til lederen af de frisiske ætter.
Omsat til situationen hos Svea-folket vil jeg mene at efter Götarne og Svea-folket har det endelige slag (om landegrænse og overherredømme?) ca. 497-521 e.Kr. kunne man tænke sig at der her har været en form for øverste leder.
Men det ser ikke ud til at titlen "Hariwalda" blev brugt når et fremmed folk blev underlagt ved tvang. Derfor mener jeg Västgötalagen (wæstrægötlanz lagh) fra ca. år 1220 e.Kr. har den velkendte kongevalgssætning "Svea'r egho konong at taka ok sva vra'ka':" (Svearna äga konung at taga och likaså vräka; Svea-[folket] eje konge at tage og (lige)så vrage). Fordi Svea-folket er sejrherren er det alene dem der vælger (og vrager) den nye konge over det samlede rige.
Derimod kan "Hariwalda"-titlen har været brugt før dette tidspunkt i det gamle Svearige (Uppland + Västmanland) som en samlende betegnelse for krigsførende mænd i de to "lande".
mvh
Flemming
