Hans Menzing; jeg mener at ha' svaret på det spørgsmål i et tidligere indlæg. Du må se efter mit svar.
(Der kan vel have været flere med navnet Toste.)
Vikingen Toste - med mere
Jeg starter et sted og går lidt bagud.
I det 11. århundrede blev Vladimir II Monomakh af Kiev gift med Gytha af Wessex.
Gytha var datter af den sidste anglo-saksiske konge, Harold Godwinson, som omkom ved slaget i Hastings 1066. Deres første søn var
Mstislav I af Kiev (1076–1132), der blev gift med prinsesse
Kristina Ingesdatter af Sverige, der var datter af Kong
Inge I af Sverige.
Kong Inge var søn af kong
Stenkil og kaldes derfor Stenkilsson, men også "Inge den ældre" – han var konge 1080 til ca. 1084 samt fra 1087 til ca. 1105. Et brev fra paven Gregor VII antyder, at Inges bror Halstein Stenkilsson var medkonge i en periode, før 1080, da han døde. I et brev fra pave Gregor VII benævner han Inge som
Ingo gloriosus Suetonum Rex – Inge, svearnes ærerige konge. I et andet brev s VII i 1081 omtaler paven ham som konge af
Väster Götaland, nemlig
rege wisigothorum.Vi har altså her en skriftlig kilde, der forbinder
Inge med Vester Götaland, hvilket ikke er så underligt, når vi ved, at hans far Stenkil (1028?, konge fra ca. 1060, var stormand i Vester Götaland. I Hervara sagaen kan man læse, at Stenkil døde samtidig med Harald Hårderåde (1066).
Det fortælles også, at Stenkil var søn af Astrid Njalsdotter – hun var datter af Njal af Hålogaland (der var søn af Finn Skjalge) og at
Stenkils far var Ragnvald den gamle, og at han voksede op i Staraja Ladoga.
Det hævdes også, at
Stenkil var en efterkommer af vikingen Skagul
Toste. 
Repetition: Mstislav I af Kiev blev gift med Inge Stenkilssons datter, Kristina.
Blandt deres ti børn var:
Ingeborg af Kiev, der var gift med Knud Lavard og blev mor til
Valdemar I den Store; og
Malmfred, der først var gift med Sigurd I Jorsalafarer af Norge;
efter hans død med Erik Emune.
Kristinas far, Inge Stenkilsson og hustruen Helena fik også datteren
Margrete Fredkulla. Kong Inge eller Helena ejede desuden landområder i Østergötaland, hvorfor de i årene 1090-1100 kunne skænke 20 gårde til det benediktinske nonnekloster Vreta, det første kloster i Sverige.
På den måde blev
Margrete Fredkulla arving til svenske landområder. Hun fik sit tilnavn, da hun ved en fredsaftale mellem Norge og Sverige i 1101 blev giftet bort til den norske konge
Magnus Barfod. Kun et par år efter bryluppet omkom Magnus under et slag i Irland, og året efter blev hun gift med kong Niels af Danmark,
den yngste af Svend Estridsens sønner.
Med Niels fik Margrete sønnen
Magnus den Stærke, der senere gjorde krav på hendes og mandens svenske landområder. Og det førte til Kalmar-ledingen.
