Men om det fanns betydelse i hur Sigtuna lades ut, med en huvudgata och regelbundna tomter (ett mönster som återkommer i framför allt de norska vikingatida städerna men även i England)
Kommer vi så mycket längre i denna diskussion? Positionerna är att en stad eller urbaniserad plats under järnåldern måste haft en bestämd struktur . .
Dorestad; Den frisiske handelsby Dorestad anlægges år 675 af friserkongen Aldgisl I. Man anlagde efter en bestemt struktur, en langsgående gade parallelt med en svag højderyg ca. 10-20 m fra et vandløb. På hver side af gaden blev området opdelt i rimelig ens parceller adskilt af gærder og grøfter. I det frisiske kongerige »Frisia Magna« blev der i det 8. årh. anlagt søhandelspladser kaldet ’Langwurten’. Pladserne blev anlagt omkring en bygade, der forløb på tværs af byplanen.
Ribe; I årene 721-22 blev markedspladsen omstruktureret efter frisisk mønster. Bebyggelsen orienteres mod en gade, der løb gennem hele byen og en række parceller placeret på begge sider. I årene 808-10 fik Ribe en lav grøft og vold, men først omkring år 968 blev der bygget en egentlig halvkredsvold med grav omkring byen.
Birka; Birka var inddelt i parceller, der løb ned mod søbredden. I det 10. årh. blev Birka omgivet af en halvkredsvold. Der var seks regelmæssige åbninger i volden.
Hedeby; Området var opdelt i aflange parceller udlagt med kortsiden vendt mod havnen, hvorpå de rektangulære huse var placeret. Hedebybebyggelsen anlægges fra år 808 og en større udbygning påbegyndes år 811. Bebyggelsen menes fuldført ca. år 831. Hedeby blev år 968 omgivet af en halv-kredsvold forstærket med palisader, dels på voldtoppen og dels halvt nede ad forsiden.
Norske Kaupang; Fra bebyggelsens begyndelse ca. år 810 var parcellerne adskilt af grøfter og udlagt med kortsiden vendt mod havnen - og grænserne mellem parcellerne fulgte stort set terrænets faldretning - og var afgrænset af fletværkshegn. Gaderne blev anlagt parallelt med eller vinkelret på faldretningen.
Arós (Århus); Byen opstod i perioden år 800- 850 og er dermed den næstældste by i Danmark efter Ribe. Arós blev grundlagt omkring år 800 og byen er opstået omkring en langsgående gade parallelt med et vandløb - meget lig den frisiske model. Husene stod på hver sin indhegnede parcel adskilt af små stier og træbelagte gader. Den første vold omkring Arós menes at være fra ca. år 934 og denne blev senere forstærket med palisader og gjort dobbelt så bred engang efter år 958. Kilderne fortæller, at Arós i 1000-tallet, fungerede som ledingshavn.
Sigtuna; Byen opstod ca. år 980 og blev anlagt omkring en hovedgade der løb langs med vandet. På hver side af gaden blev området opdelt i rimelig ens parceller. Byer som Oslo og Trondheim har samme struktur og er anlagt nogenlunde samtidig med Sigtuna.
York; Udgravninger af Coppergate fra årene 935-75 viser et markant nordisk præg. Parcellerne var langstrakte med en bredde på mellem 5-6 m og så ud til at være orienteret på hver side ad en hovedgade. Eksisterende romersk/angliske befæstninger blev udbedret med massive jordvolde og palisader øverst.
Dublin; Udgravninger i Dublin har ligeledes vist en velorganiseret, befæstet by, hvis huse lå på aflange, smalle parceller omgivet af hegn. Grundstykkerne for bebyggelsen f.eks. i Fishamble Street fra ca. år 1000, bygger på samme opdeling med i alt 14 parceller af næsten samme bredde som i York. Dublin var omgivet af en lav jordvold og palisade indtil år 950, hvor en trækonstruktion af stolper og pileflet afløste jordvolden. Jord- og palisadevolde blev erstattet af en stenmur år 1100.
Kungahälla; Den ældste del af byen bestod af en bebyggelse med en række regelmæssige parceller/tofter orienteret mod en langsgående gade, der fulgte Elven - og skønnet anlagt i perioden omkring år 1080.
