Nej, helt tvärtom så försöker jag eliminera förförståelse för att få fram vad källorna verkligen ger oss för information.
En stor del af jeres problemer skyldes, at Adam nogle steder hævdede, at svearne var goter.
Man skal som bekendt altid vurdere Adam af Bremens information ud fra hans baggrund og hensigt. Han byggede bl.a. på Jordanes, som forsøgte at give goterne en nordisk baggrund ved at sætte lighedstegn mellem goter og göter. Henrik Jansons berettigede hovedantagelse er, at Adam i Hamburg/Bremens konkurrence med ærkebispedømmet i Köln, som muligvis stod bag Harald Blåtands dåb, skulle omskrive historien, således at Hamburg-kirken allerede med Ansgar havde kristnet Danmark og Sverige – dvs. at Hamburg havde den moralske ret til de nordiske bispedømmer og missionen.
Man skal imidlertid i den forbindelse også lægge mærke til Adams omtale af Bibelens (Ezekiels) profeti om kristningen af Gog og Magog (Adam 1,26). Adam skrev, at profetien i virkeligheden gjaldt goterne, og indikerede dermed, at det åbenbart var Guds profeterede vilje, at Sveonia var blevet kristnet af Ansgar og Hamburg-kirken – og selv ærkebispen i Köln ville vel ikke risikere at modsætte sig Guds vilje? Det er antageligt derfor Adam nogle steder selvmodsigende omtalte svearne som gotiske folk, Ansgars Birka som gotisk og Sveonia under gotisk styre, mens han andre steder glemte sin manipulation og kom til at skrive det faktum, at Sveonia bestod af to folk, goter og svear – det sidste ganske som Saxo.
Hvis denne tolkning er korrekt, falder både Adams, Saxos og Wulfstans oplysninger sammen på en måde, som harmonerer med senere tider.
Man kan endda hævde, at Adams betegnelse Sveonia for det samlede område indikerer, at baggrunden for Sveavældet allerede eksisterede på hans tid, selv om Västgötalagens særprægede valgbestemmelse viser, at göterne kunne fravælge sveakongens overherredømme.
