Bogens første del - der indeholder grundlaget - har jeg nærlæst og indset, hvor meget historien og arkæologien har flyttet på sig de sidste 32 år. Jeg reflekterer pt. lidt over divergenserne og måske kommer der lidt mere om dette senere.
Nutidige kommentarer til orlogskaptajn S.A. Saugmann’s vinderpris år 1980 for arbejdet med ’Vikingernes tidsregning og kursmetode’.
Et Vie beskrives (s. 10) som en cirkulær, vandret planeret plads omgivet af en sten- eller pælekreds, de såkaldte domkredse. Nævnte stenkredse hedder på svensk domarringer. Domarringarna har sit navn fra den almindelige folketro, der mente at stenkredsene var oldtidens tingpladser men i dag ved vi, at stenkredsene er brandgrave fra jernalderen og flest fra folkevandringstid. I Jönköpings län i den sydlige del af Sverige dominerer de runde stenkredse med ca. 1000 grave. Stenkredsen bestod sædvanligvis af 7, 9, 11 eller 13 sten, hvor flertallet havde 9 sten.
Den fladtoppede høj under Hørning kirke er måske et levn fra de gamle cirkulære vier (s.12). I 1960 blev Hørning kirke udgravet hvilket afdækkede sporene af en trækirke fra ca. år 1050. Yderligere ventede en overraskelse da der under trækirken blev afdækket en kammergrav dateret til ca. år 950, indeholdende en kvinde. Foruden knogleresterne indeholdt graven 5 glasperler, en lille kniv med sølvskaft, to små hvæssesten, (til synåle) rester af en sølvindviklet dragt, spor af en træske og et rundt kar, et simpelt kar og en væltet træbøtte, en fjerdedel af et lille firkantet bord og et fad af bronzeblik.
Over kammergraven blev opbygget en græstørvshøj på 20 m i diameter og omkranset af sten. Da trækirken efterfølgende bygges sløjfede man højen. Denne kammergrav i Midtjylland er sikkert en af de yngste og synes at falde sammen med Harald Blåtands kongedømme.
Alle Sølve (Sǫlva), der er viernes goða og højværdige þegn (s.31 - Glavendrupstenen)I Nationalmuseets Danske Runeindskrifter oversætter man ikke mere de omdiskuterede ord på stenen og teksten fremstår således:
’Ragnhild satte denne sten efter Alle {saulua} gode, {uial(i)þs} hæderværdige thegn’. Det er således ikke sikkert at der står noget om vier eller sølver. Stenen er dateret til 900-950. Saugmann nævner at Glavendrup er elipseformet og 47,4 m lang, hvor runedatabasen nævner en 55-60 m lang skibssætning og 12 m bred. Ved udgravningen af skibssætningen fandt man to ildsteder og ni ”brandpletter”, det vil sige grave, hvor den døde er brændt. Skibssætningen er bygget sammen med en gravhøj fra bronzealderen. Den var allerede på stedet, da vikingerne byggede deres monument.
Bærer stenen vidnesbyrd om en enorm indsats i form af fem huller, der er hugget helt igennem stenen (s.36 - Tryggevældestenen)Saugmann mener at de fem huller er kighuller for en stjerneobservatør. I Nationalmuseets Danske Runeindskrifter viser oversættelsen, at stenen har været en del af både en høj og en skibssætning:
’Ragnhild, Ulfs søster, satte denne sten og gjorde denne høj og denne skib(s-sætning) efter Gunulf sin mand’. Stenen er dateret til 900-950. Nationalmuseet skriver samtidig:
'Runestenen er velbevaret, men er efter indskriftens tid forsynet med fem større huller, som man formentlig har boret, da man ville flytte stenen'.
Kun behandlede emner er medtaget hvor jeg i forvejen havde faglig indsigt. Der gemmer sig sikkert mere i teksten, der ikke er nutidssvarende.
