Denne nye form udløser navngivningen af Torshavn med udvandringen til Færøerne.
Det er åbenbart ikke alle stednavne indeholdende Thor, der kan knyttes til guden.
Citat:
Gudenavnet
Thor optræder som forled i et relativt stort antal svenske stednavne, og det er blandt de mest velrepræ-senterede gudenavne i det svenske stednavnemateriale. Som navneled er
Thor ofte sammensat med naturbetegnelser, og blandt disse er -lund og -åker de hyppigste. Variationen i efterled synes dog at være temmelig stor, og omfatter bl.a. -berg, -bro, -eke, -harg, -landet, -myra, -näs, -sjö, -säter, - tuna, -vad, -vi, -ö og -ås (jf. Hellberg 1979:128, Brink 1998:314, Vikstrand 2001:142-144, 150, Svenskt ortnamnslexikon s. 323-324). Per Vikstrand gør opmærksom på, at det i navne med efterled som -säter og -sjö kan være vanskeligt at adskille
Thor fra adjektivet torr ’tør’ og adjektivet fsv. *tordh ’smuds, dynd’, og at det tillige kan være vanskeligt at adskille gudenavnet fra personnavne som Thorir og Thorsten i ældre overleverede stednavne samt personnavnet Tor i stednavne, der er sent overleverede (Vikstrand 2001:143-144, 159).
I den navnemiljøteoretiske litteratur benyttes gudenavnet
Thor som søgeord på linje med de øvrige hedenske gudenavne, der optræder i det svenske stednavnemateriale. Forekommer det inden for formodet centralpladsindicerende navne-miljøer tolkes det som en del af denne struktur og anses for at afspejle religiøse funktioner inden for centralplads-komplekset.
Også i Danmark er
Thor blandt de gudenavne, der hyppigst optræder som navneled. Det er oftest sammensat med naturbetegnende efterled som -lund, -høj og -sø, og det optræder desuden i sammensætninger med -ager. Der kendes derimod ikke sikre eksempler på, at
Thor i danske stednavne er sammensat med kultpladsindicerende efterled som -vi, -hargh, -hylla osv., men det er muligt, at det optræder i det flere gange forekommende Torsted (jf. Hald 1965:250, Kousgård Sørensen 1992:235). I sidstnævnte kan det dog ikke afvises, at forleddet i stedet er personnavnet Thorir eller den til grund herfor liggende hedenske præstebetegnelse *thorir (jf. Jørgensen 1995:302). Som det er tilfældet i de svenske stednavne, kan det også i de danske være vanskeligt at skelne mellem gudennavnet
Thor og de personnavne samt den præstebetegnelse, hvori gudennavnet indgår (jf. Kousgård Sørensen 1992:235, Jørgensen 1995:301-302).
Gudenavnet Thor må på linje med de øvrige hedenske gudenavne, når de optræder i stednavne, afspejle steder, der er viet til de pågældende guder. Det er nærliggende at betragte sakrale stednavne som afspejlende pladser, hvor kultiske aktiviteter har fundet sted og dermed som pladser med centrale funktioner. Der må dog tages højde for, at sakrale navne kan betegne lokaliteter af forskellig funktion og karakter.Gudenavnet
Thor afspejler som navneled steder, der har været viet til den pågældende gud, og dermed steder, som har relevans i forbindelse med førkristen kult og religion. Det kan dog ikke forudsættes, at de pågældende lokaliteter har dannet ramme for egentlig kultudøvelse og dermed centrale funktioner, idet sakrale navne kan betegne lokaliteter af forskellig karakter. Der må endvidere tages højde for, at det i nogle stednavne kan være vanskeligt at skelne mellem gudenavnet
Thor og andre navneled.
Thor tillægges sandsynlig centralpladsrelevans, når det optræder som navneled i Danmark.
Kilde: Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser, Ph.d.-afhandling, Lisbeth Eilersgaard Christensen 2010.