Der er nu intet som historieløshed til at få løgnen antaget som sandhed.
Ordet ”blå” fra ”blár, blāe(w)” (oldnordisk, oldengelsk). Den indoeuropæiske rod til ordet dannes fra ”*bhel-” med betydningen ”strålende, hvid”, hvorfra ligeledes udvikles ordet ”bål” gennem ”bál” (oldnordisk) og ”bāel” (oldengelsk).
Betydningen af blå som ”skinnende hvid” leder samtidig til en forklaring på hvorfor Skjoldunge/Scyldinga-ætten’s stamæt ”Skilfinga/ Skjælveunge-ætten” i Beowulf-kvadet (sætning 427, 609) har heitet ”*Beorht-Dene, Beorht-Dena” (De Lysende/oplyste Daner). Dette gentages i det oldengelske digt ”Drømmen om roden” fra år 650-750 e.Kr. hvor Verdenstræet, hvortil Balder /Ætlingen i forståelsen tronarvingen ofres, i digtet kaldes ”beorhtost” eller ”skinnende klarest”.
Da farven blå ændrer betydning til blåsort i 900 tallet e.Kr. jvf. bl.a. ”hrafnblár” (direkte ”ravneblå” men i betydningen ”ekstrem mørkeblå, næsten sort”) videreføres forståelsen om at blå alene tilknyttes den rådende del af ætten, og her har indtagelse af rigelige mængder rødvin af den senere adel, der fysisk gør blodet blåsort, kunne bekræfte en urgammel forståelse. Det er derfor vi på nudansk kalder denne farve for "kongeblå", og hvorfor alle vore kongelige hestevogne er malet i dyb mørkeblå, aldrig sort.
Jeg beklager, men Rikke Agnete Olsen havde sit speciale på Nationalmuseet i Middelalderen, og er derfor skolet i kristen tankegang, hvor forståelsen for heite og kenninger er ikke-eksisterende, og alt læses bogstaveligt.
"Chronicon Roskildense" (Roskildekrøniken), første del af hvilken er fra ca. år 1140 e.Kr., har følgende ordlyd på latin:
Iste Gorm pater Haraldi extitit; qui Haraldus uiuente patre . XV. annos regnum gubernauit, mortuo patre quinquaginta annos regnauit. Hic Christianus extitit, cognomine Blatan siue Clac Harald.
der i Jørgen Olrik's korrekte oversættelse fra 1898 lyder på nudansk:
Denne Gorm var Haralds fader; Harald styrede i faderens levende live riget i 15 år, og efter faderens død herskede han i 50 år. Han antog kristendommen, og havde tilnavnet Blåtand eller Klak-Harald.
Vi ser ordet stavet ”Blatan” (Blåtand), hvor olddansk stadig viser at ordet "tand" er fra "tǫnn".
Det er en dyb fornærmelse mod modersmålet at antage at farven blå skal forbindes med "mørk".
Det ord man vil have brugt, og brugte , var ordet "svartir, sweart" (oldnordisk, oldengelsk) i omtalen af mørklødet og sværtet hud og/eller hårfarve. Se f.eks. Örvar-Odds Saga (kap. 19) og Landnámabók (kap. 41).
mvh
Flemming
